Download lyd- og ebøger inden du tager på ferie - og undgå netværksstress

13.07.22
eReolen er dit online bibliotek på ferien - fyldt med masser af lækre ebøger, lydbøger og podcasts. Gode råd til ferie uden wifi-stress.

eReolen er dit online bibliotek, fyldt med masser af lækre ebøger, lydbøger og podcasts. Når du hører lydbøger eller læser ebøger herhjemme, er du typisk på 4G-netværk eller WiFi, men hvad gør du, når du skifter hjemmeadressen ud med tysk motorvej, luftrummet over Italien eller en strand på Gran Canaria?

Bare rolig – du kan nemlig sagtens læse og høre bøger på eReolen selvom du ikke er online.

Ebøger

Når du låner en ebog, skal du downloade bogen, før du læser den. Dermned er den tilgængelig offline med det samme.

Lydbøger

Når du låner en lydbog, er proceduren lidt anderledes. Her skal du først låne titlen og herefter trykke på de tre prikker øverst i højre hjørne og vælge ”Gør tilgængelig offline”. Så er bogen klar til at blive hørt, selvom du ikke har nogen netforbindelse.

OBS

For at downloade titler, skal du have netforbindelse. Det er derfor en god ide at downloade de lyd- og ebøger, du gerne vil høre på ferien, inden du tager afsted. Så snart du har downloadet bøgerne, kan du logge af netværket igen.

Du har mulighed for at låne 10 ebøger og 10 lydbøger på en måned.

Kom godt i gang med eReolen

eReolen giver adgang til e-bøger og lydbøger til hele familien. De kan læses og lyttes på computer, tablet og smartphone.

Find lydbøger og ebøger på eReolen

Materialer