Ure

Der er rift om de nyeste bøger

03.01.19
Så skynd dig at hente dine reserverede bøger

Bibliotekets mange brugere er flittige til at reservere materialer, og alle vil rigtig gerne have de efterspurgte bøger så hurtigt som muligt.

Derfor ændrer vi afhentningsfristen på reserverede materialer, så de fremover skal afhentes inden 7 dage. Det gælder dog ikke i Det Mobile Bibliotek, hvor afhentningsfristen fortsat er 14 dage.

Vi holder løbende øje med de titler, der er mest efterspurgte.
Bibliotekets top 4 lige nu er: Lucinda Riley: "Månesøsteren" med 77 reserveringer, Sara Blædel: ”Den tredje søster” med 93 reserveringer, Jesper Stein: ”Solo” med 44 reserveringer, og Lars Keplers ”Lazarus” står 41 i kø til. Selvom vi køber mange eksemplarer og løbende supplerer, så vil vores brugere kunne mærke det går hurtigere, når afhentningsfristen nu halveres. Vi lægger stor vægt på, at vi har en hurtig cirkulation, så ingen skal vente alt for længe på de populære bøger.

Materialer