Danske Digterruter

22.04.22
På danskedigterruter.dk finder du inspiration til vandreture i digternes fodspor over hele landet.

Gå ud på digterruten, slip tanker og sanser løs og bevæg dig ind i landskabet, hvor en af Danmarks største digtere fandt sin stemme. De danske digterruter sender dig ad nye stier derud, hvor naturen er storslået og magisk og derind, hvor man mærker digtningens puls, nerve og aktualitet.

En digterrute repræsenterer den inspiration, der ligger bag forfatterens værk og virke. Digtningen har været med til at forme det landskab og den natur, som vi sanser. De danske digterruter inviterer dig ud i landskabet og ind i litteraturen på en ny måde. Gå på opdagelse i naturen og fordyb dig i mødet med Danmarks store fortællere.

For dine fødder ligger varierede og poetiske landskaber, kyster og byer. Ruterne er et samarbejde mellem digterhjem, museer, foreninger, selskaber og Danske Digterruter.

Lyt, stop op, se dig omkring og fordyb dig i mødet med Danmarks største fortællere. Ved hvert bogmærke på digterruten kan du opleve en ny fortælling og finde en ny vej ind i naturen og litteraturen.

14 digterruter er åbne – flere er på vej.

Find digterruterne her (Link åbner i nyt vindue).