LYT - en podcast om lyrik

26.04.19
Podcasten LYT

LYT - en podcast om lyrik taler i mødet med en stribe danske digtere lyrikken ned i øjenhøjde. Mød Sternberg, Pia Tafdrup og Klaus Høeck og hør dem folde digtningen ud på nye måder. 

En ny podcast om lyrik! Ja, du hørte rigtigt. LYT er en podcast, der giver taletid til danske digtere. Den er blandt andet til de læsere, som godt kunne tænke sig at komme i gang med at læse digte. "Jeg tror hele tiden jeg gerne vil have mennesker til at se og forstå digte og røre ved digte." siger digter Gerd Laugesen i et af afsnittene. I stil med Laugesens udsagn er LYT sat i verden i håbet om, at trække lyrikken ned i øjenhøjde. 

Hvert afsnit har et tema og en digter. Digteren interviewes af biblioteksformidlere på henholdsvis Silkeborg og Vejle Bibliotekerne og på den måde kommer lytteren tættere på digteren. Måske får han eller hun en bedre forståelse af, hvordan lyrikken opstår og kan forstås. 

Og når det kommer til forståelse er der også plads til skepsis, fortvivlelse og spørgsmålstegn. For som Klaus Høeck siger: 

"Hvem fanden ved, hvad poesi er? Det kan man jo ikke definere. Hvis der var en formel ... og man kan sige det er sådan og sådan, så var det jo nemt nok, men det er der jo ingen der ved, så er det poesi?

Det håber vi!

LYT lancerede det første afsnit tilbage i september 2018, og der ligger nu i alt ni afsnit til lytning på podcastens hjemmeside lytlyrik.dk

#0 Intro (Folkene bag LYT)

#1 Hverdagen (Mads Mygind) 

#2 Jeg er ikke digter (Sternberg) 

#3 Faser i et forfatterskab (Pia tafdrup)

#4 Udtryk (Gerd Laugesen)

#5 Systemdigtning (Klaus Høeck & Rasmus Nikolajsen)

#6 Lyrik og musik UHØRT (Lone Hørslev & Jesper Mechlenburg)

#7Kunst koster penge (Peter H. Olesen)

#8Cykeldigte og digt om døden (Søren Fauth) 

#9En blandet familie (Julie Sten-Knudsen) 

LYT er produceret af Silkeborg Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Bibliotekerne og Litteratursiden. LYT er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Abonner på LYT i din podcast-app og anmeld den i iTunes.