Kan vi læse sammen online?

Det er en sætning, enhver dansker efterhånden er blevet vant til at trække på smilebåndet over i en tid, hvor vi har måttet flytte meget af vores fysiske samvær over på forskellige online platforme. Således også på Brønderslev Bibliotek, hvor savnet til vores brugere til sidst blev så stort, at vi gik i gang med at afholde online oplevelseslæsning i forbindelse med projektet Litterære Livsvidner. Projektet er støttet af Slots- og udviklingspuljen.

Litterære Livsvidner er et vigtigt projekt for os, fordi det giver mulighed for at være sammen om litteraturen på en anden måde, end vi er til daglig. I løbet af projektet har vi mødtes fysisk med forskellige grupper af mennesker, og som læsegruppeledere har vi forberedt en oplæsning af en novelle og et digt, som ofte har hængt sammen tematisk. Alle får teksten udleveret, men om deltageren vil læse med eller blot lytte, er helt op til den enkeltes temperament. Undervejs i teksten gør vi nogle stop, og det er her, at der for alvor bliver plads til at dykke ned i litteraturen og have nogle samtaler, der både er dybe og ligetil. Vi tager os tid til at tale ind i teksten, rundt om teksten, ud fra teksten og ind i vores personlige erfaringer, hvis det er det, vi har lyst til. Det er helt op til den enkelte deltager, hvilke tanker han/hun vil bidrage med undervejs, og det kræver ingen litterære eller analytiske forudsætninger at deltage.

Vi har oplevet, at folk er blevet bidt af oplevelsen, da teksterne ofte er korte og kraftfulde med åbne slutninger. Nogle tekster rammer lige på hovedet af egne oplevelser, og andre gange kan deltagerne genkende venner og bekendte i lignende situationer. Fra projektet ”Læs som en mand”/DARC III/HUMAN HEALTH siger en deltager om det at være med til oplevelseslæsning: ”gevinsten blev så, at opfattelsen og tolkningen blev en kollektiv proces.” At mødes om litteraturen med vores brugere på den måde er noget af det, som giver allerstørst arbejdsglæde og tilfredshed hos os, og både deltagere og læsegruppeledere har en grundlæggende fed fornemmelse i kroppen efter sådan en session. Josie Billington i Is Literature Healthy er kommet frem til: ”Enhver terapeutisk effekt af litteratur stammer netop fra, at litteraturen aldrig forsøger at være terapi.” (136, 2016). Den fornemmelse var vi ikke klar til at give afkald på, blot fordi vi ikke længere kunne mødes fysisk med vores brugere. Så vi hankede op i os selv og sagde: Vi flytter online.

Oplevelseslæsning som et online fællesskab

Vi plejer er en sætning, vi måtte smide ud, og i stedet fokuserede vi på, hvad der var muligt, og hvordan vi kunne skabe så god og givende en oplevelse som muligt – online. Vores motivation har bl.a. været at dække et behov hos vores brugere for at få nogle givende oplevelser i en tid, hvor vores vante udfoldelsesmuligheder har været begrænsede. Muligheden for at få en god oplevelse har bl.a. bragt glæde hos deltageren Birgit Bundgaard: ”Jeg har været med til online oplevelseslæsning et par gange nu, og det er fantastisk at få fornemmelsen af, at det fortsat er muligt at være en del af et kulturelt fællesskab trods corona. Oplevelseslæsning har bl.a. givet mig glæden ved at have en aftale i kalenderen, jeg kan se frem til,” fortæller Birgit.

Også for deltageren Kathrine Frich Lindstrøm har vores online oplevelseslæsning været et tiltrængt afbræk i coronahverdagen, og hun fremhæver oplevelseslæsning som en særlig mulighed for at være en aktiv del af et fællesskab: ”I mange af de online arrangementer og aktiviteter, der udbydes lige nu, bliver du bedt om at være tilskuer hjemme fra din sofa. Oplevelseslæsning adskiller sig, fordi du her i stedet får mulighed for at være en aktiv deltager og får lov til at tale om litteraturen i stedet for blot at høre om den,” siger Kathrine.

Før vi kunne invitere folk til at tale om litteraturen, måtte vi dog først finde det rigtige online mødested og sikre os, at der var lyd igennem mikrofonen. Vi lever i en teknologisk tidsalder, og det er kun blevet stadfæstet endnu mere det seneste år. Alligevel er det at mødes i et onlinerum noget, vi alle har skullet lære. Særligt når vi holder oplevelseslæsning, er der flere ting, vi har skullet være opmærksomme på: Hvilken platform er bedst for vores brugere? Er det Zoom? Google Meet? Office Teams? Vi har i projektet en ældre målgruppe og en målgruppe, der går i gymnasiet, og vi har måttet tage højde for forskellige muligheder og niveauer af teknologisk snilde hos de forskellige målgrupper.

Selv om vi som mødeledere godt kan tilpasse os til flere medier, er det nogle gange svært at finde det rigtige for brugerne. Skoleelever har adgang til Teams, men seniorer har ofte ikke. Hvad bruger de så? Hvad er brugervenligt for forældre? Det har vi skullet finde ud af, og vi har undervejs afprøvet flere forskellige platforme. Det har været en god og lærerig udfordring, der har givet os mulighed for at sætte os i andres sted og forstå deres teknologiske virkelighed. Og ja, sætningen: ”Du skal lige huske at tænde din mikrofon”, har lydt en gang eller to, men sammen har vi fundet ud af det: ”Takket være nogle dygtige, engagerede og åbne bibliotekarer oplever jeg, at det virtuelle møde har været trygt, sjovt og inkluderende. Eventuelle tekniske udfordringer har vi hjulpet hinanden med, og det har ikke afskrækket mig fra at deltage igen,” fortæller Birgit Bundgaard.

Den givende samtale

Da det teknologiske først var på plads, kunne vi mødes med vores brugere i et onlinerum, og her oplevede vi en anden og spændende udfordring at tage stilling til. For det er én ting at få læst højt fysisk og så bagefter tale om litteraturen – og noget ganske andet at gøre det online. I et fysisk rum mærker vi hinanden. Vi lægger mærke til kropssprog og mimik, vi kan høre, når nogen gerne vil tage taleturen og suger vejret ind, og intet af det kommer med mulige forsinkelser. Når vi er der fysisk, kan vi også mærke den tænksomme stilhed, som ofte er nødvendig, når vi skal snakke ud fra vores meninger.

Men det slog os ikke ud, for vi har brug for et mødested, og vi har brug for litteraturen som et udgangspunkt for en samtale, der handler om andet og mere end corona: ”Novellerne og samtalen inspirerer mig, når jeg deltager i oplevelseslæsning, og skaber refleksion over livet og dets mangfoldighed,” fortæller Birgit Bundgaard, ”og jeg genoplever glæden ved en samtale med fælles fokus.” Og det er måske netop især dette – samtalen med et anderledes fælles fokus – der er brug for i en tid, hvor selv en henslængt bemærkning om vejret kan drejes hen på frostens mulige indflydelse på coronasmitten. Philip Davis et al har stillet spørgsmålet: ”Hvorfor er kulturen god for vores velbefindende?” i bogen Reading and Mental Health og kommer ikke med et konkret svar, men et kvalificeret bud: ”Måske er det, fordi den underbygger vores selvfølelse, beriger hukommelsen og opretholder vores potentiale som mennesker gennem et vidtrækkende hjernenetværk og udbedrer forsømmelse af det.” (298, 2019). Det er noget vi som litterater og læsende kulturforbrugerer især kan nikke genkendende til i en restriktiv tid som denne, hvor litteraturen og samtalen derom tilbyder stor berigelse.

Alle vores forbehold om at holde oplevelseslæsning i det digitale rum er undervejs i forløbet blevet gjort til skamme. Hver eneste gang vi er mødtes online til oplevelseslæsning, har det været fantastisk. Snakken er gået, og vi er kommet dybt ned i teksten og egne holdninger og meninger. Vi har haft givende diskussioner og fået mulighed for at se samme problem fra forskellige vinkler. Vi har skabt rum og plads til den gode, fællesskabsskabende samtale i en tid, hvor ensomhed er mere aktuelt end nogensinde. Vi har kort sagt online opnået alt det, vi gerne ville med projektet Litterære Livsvidner. Godt nok ikke på den måde, vi havde regnet med, men også dét har vi lært af. Møder mennesker imellem er vigtige – måske vigtigere end nogensinde – og litteraturen er samlende i netop det.

Så ja: Vi kan læse sammen online. Vi ikke bare kan det, vi gør, bør og vil det. Det giver så meget, både til deltagerne og til os: fællesskab, nærvær, samvær og gode samtaler.

Alt, det kræver, er at huske at tænde mikrofonen.

Billington, Josie. (2016). Is Literature Healthy . Oxford University Press.

Billington, Josie. (Red.). (2019). Reading and Mental Health (1.. udg.). Springer Nature Switzerland AG.

Kristensen, M.M., Simonsen, P., Holm, M-E. L., Steenberg, M., Andersen, J.R., Hvidberg, S.E. & Folker, A.P. (s.d.). Shared Reading as Mental Health Promotion Among Newly Retired Men: Design of a feasibility study. Nordic Journal of Arts, Culture and Health, 2020(2). https://www.idunn.no/nordic_journal_of_arts_culture_and_health/2020/02/s...

Læseforeningen, SDU & Ældre Sagen. (s.d.). Læs som en mand. Læseforeningen. Lokaliseret den 01.03 2021 på https://www.laeseforeningen.dk/ls-som-mand-2

Af: Josephine N. B. Valentin, Kirstine Grøngaard, Gitte Winneche Rasmussen og Louise Eltved Krogsgård