Bib2Go
Det kan være sygdom eller lignende hos den enkelte eller i familien, der gør besøget på biblioteket umuligt, og så er hjælpen kun et opkald væk. Bib2Go er et tilbud til alle i hele kommunen. Det gælder også f.eks. dagplejere, børnehaver og andre institutioner.
Du kan bestillle her på bibliotekets hjemmeside eller ringe på tlf. 9945 4747. Ud fra dine ønsker pakker vi materialerne og bringer ud så hurtigt som muligt. Du kan bestille alle materialetyper såsom bøger, film, cd'er og blade, og eneste forudsætning er, at du er eller bliver oprettet som bruger på biblioteket. Du kan selv reservere materialer eller få os til at gøre det. Når lånetiden er udløbet, afhenter biblioteket materialerne, og du er med i ordningen, så længe du eller din familie har brug for det.
Vil du vide mere om Bib2Go, kan du kontakte Dorthe Gaardboe på mail: dorthe.gaardboe@99454545.dk
Du skal være borger i Brønderslev Kommune og være oprettet som bruger på biblioteket for at bestille materialer. Hvis du ikke er det i forvejen, kan du oprette dig med NemID via dette link (åbner i nyt vindue).
Vi har brug for dit samtykke
Vi har brug for dit samtykke for at håndtere din bestilling. Når du afgiver din bestilling, giver du samtidig Brønderslev Bibliotek samtykke til at håndtere dine personoplysninger, for at vi kan udlåne bøgerne på dine vegne. Vi bruger naturligvis ikke dine oplysninger til andet og henviser desuden til vores privatpolitik, som du kan læse mere om her (åbner i nyt vindue).