Dronninglund Biblioteks historie

Bibliotek, apotek, mur og rådhus - en sammenvævet Dronninglund midtbyhistorie

En gennemgang af især avisudklip i Dronninglund Biblioteks dagbøger.

1880 En helt ny apoteksbygning opføres af apoteker J.F. Malling på beliggenheden matr. nr. 104e, Slotsgade 47  (nuværende adresse, tidligere Østergade). Han var startet i lejede lokaler i kapellanboligen i 1877. Igennem tiden var der 10 forskellige apotekere på denne adresse. 

30.10.1973 solgte den 9. apoteker H.C. Heidemann Lassen huset og grunden til Dronninglund Kommune for 689000 kr. (vurdering 744700 kr.).   

1973-1975 lejede den 10. apoteker Ole Peter Thomsen sig ind i huset, imens han byggede et nyt apotek på Stationsvej 12.  

Allerede i 1975 undersøgte man muligheden for at indrette bibliotek i bygningen. Af flere grunde mente man ikke, det kunne lade sig gøre: bygningen var inddelt i adskillige forskudte etager, der var mange små rum og arbejdet med at bryde vægge ned, hæve og sænke gulve ville komme til at koste uforholdsmæssigt meget. Desuden var bygningen forholdsvis svag, og man mente fra teknisk side ikke, at murene kunne bære de store og tunge reoler med bøger. 
Dronninglund Bibliotek blev kommunalt og hovedbibliotek for den daværende Dronninglund Kommune den 1.4.1965. Biblioteket blev heltidsbibliotek med Grete Munchs ansættelse pr 1.4.1967 .

Fra 1949 til 1967 befandt biblioteket sig i et lejet lokale i Nørregade.

Fra april 1967 var Dronninglund Bibliotek beliggende i lejede lokaler matr. nr. 104d, den tidligere lægebolig (nuværende Slotsgade 43, tidligere Østergade). Huset ejedes af Dronninglund Sparekasse. Der var en 10 årig lejekontrakt gældende frem til 31.12 1976.
Der skulle findes en løsning gældende fra 1. januar 1977. Der var tre veje at gå: fortsætte lejemålet med sparekassen, bygge nyt bibliotek eller restaurere og udbygge det gamle apotek. Efter bibliotekstilsynets normer ville et nyt bibliotek blive på ca. 1120 kvm. og koste 3,6 mio. i 1975 kr. Alternativt hvis biblioteket blev flyttet til det gamle apotek, måtte dette udvides med 600 kvm. Dette og restaureringen af den nuværende bygning ville komme til at koste ca. 2 mio. kr. 
Efter længere tids forhandling købte Dronninglund Kommune i juli 1976 biblioteksbygningen (Slotsgade 43) til overtagelse 1. august. Pris: 800000 kr. Arealet var på 2600 kvm. og det bebyggede areal godt 300 kvm.
Efter dette køb havde kommunen sat sig ret godt på midtbyen: foruden biblioteket ejede man nu apoteket, det gamle posthus og de store arealer til parkering omkring disse bygninger.  

I efteråret 1976 fremkom der planer om en større udvidelse af biblioteket. Udbygningen skulle ske i tilknytning til det nuværende bibliotek (i lægeboligen) i haven, og der blev afsat 3,8 mio.  halvdelen afsat i 1978 og halvdelen i 1979. At udbygningen var taget på langtidsbudgettet betød, at man kunne regne med , at den  var næsten sikker.  

I 1977 var planlægningen af Dronninglund midtby (Nørregade, Østergade (nuværende Slotsgade), Stormgade, Gravensgade (nuværende Erantisvej)) på programmet, også med inddragelse af borgerne. Et vigtigt spørgsmål var, om det gamle apotek skulle saneres til fordel for en forretningsejendom eller bevares som en del af Dronninglund by, ”det er trods alt en af byens ældste bygninger”, og om Grædemuren  skulle fjernes.
I efteråret 1977 hælder man til, at udbygningen af biblioteket skal være en tilbygning på 600 kvm., pris 2 mio. kr. Ingen kan være i tvivl om, at bibliotekets rammer er sprængt pladsmæssigt.  

I juni 1978 har biblioteksudvidelsen lange udsigter. Pengemangel er hovedårsagen. En nødløsning kunne være en barak anbragt i tilknytning til biblioteket, eller at børnebiblioteket blev flyttet over i det gamle posthus.  ”Nybyggeri kommer næppe på tale før ved  den kommunale budgetlægning i 1982”. (kulturudvalgsformand Erling Nielsen).
Barakker pynter ikke i bybilledet og i den kønne bibliotekshave. Desuden vil det være for bekosteligt at flytte dem og nyindrette dem til biblioteksformål. ”Men”, siger Erling Nielsen, ”lad os se tiden an. Problemet kan måske løses i 1980.” 
Det gamle apotek skal væk snarest. I lokalplanen omfattende Dronninglund midtby står, at det gamle apotek skal saneres. Økonomiudvalget indstillede til byrådsmødet onsdag den 13. december 1978, at det gamle apotek snarest skulle fjernes, og nedrivningsarbejdet udbydes i licitation. Der er dog visse problemer: tilslutningsbidraget for fjernvarme falder bort ved nedrivningen og betalte bundskrueafgifter kan ikke overføres til nyt byggeri.  

Nødløsning for bibliotek på vej. Kulturudvalget foreslår i oktober 1979 enten en barak, restaurere 1. sal på biblioteksbygningen, en tredje løsning vil være at flytte børnebiblioteket over gaden til det tidligere Nis Pedersens hus i Rådhusgade 1. 
15.-19. oktober 1979 viser Dronninglund Kommunes bibliotek udstillingen ”At læse med teknik” på det gamle posthus på grund af bibliotekets trange pladsforhold.  Andre arrangementer for voksne og film for børn blev afholdt i lokaler i det gamle posthus.

På byrådsmødet den 23.1. 1980 indstiller økonomiudvalget, at der på nuværende tidspunkt ikke foretages ændringer eller ombygninger af Dronninglund Hovedbibliotek. I stedet fik biblioteket midlertidigt tildelt et lokale i det gamle posthus. Dette lokale skulle anvendes som depot for børnebiblioteket mv. Desuden indstillede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et skitseprojekt til et nyt hovedbibliotek, som der på kommunens anlægsbudget var afsat godt 2 mio. til i 1982 . 
Under budgetdebatten i september 1980 foreslår Poul Møller (V), at udbygningen af biblioteket udsættes, og at man udskriver en arkitektkonkurrence om forslag til midtbyen i Dronninglund. 
 
På et lukket møde i august 1981 drøftede politikerne, om den gamle apoteksbygning på Slotsgade kunne anvendes som bibliotekslokale. Et udvalg bestående af ledende bibliotekar Grethe Munch, bibliotekar Lis Hansen, kommunaldirektør Ove Thomsen og ingeniør Chr. Jensen fra ingeniørfirmaet Brix-Pedersen og Kamp-Jørgensen Aalborg  fik til opgave at finde ud af, om huset ville kunne anvendes til formålet, og hvad det ville koste. Arbejdsgruppen skulle være færdig med sit oplæg 30. september.  
Udvalget barslede med en rapport, som viste, at det ville koste ca. 1,2 mio. kr. at ombygge apoteket til bibliotek.  
På byrådsmødet den 30. september 1981 var der flertal for at frigive 135.000 kr til projekt og licitation med mere over bygningens restaurering. Når så priserne forelå, ville byrådet tage stilling til, om restaureringen skulle finde sted. 
Torsdag den 15. oktober 1981 opstod der brand i eller udenfor baghuset ved det gamle apotek. Baghuset blev benyttet af kommunens grønne hold til opbevaring af maskiner. En tilfældigt forbipasserende hundelufter opdagede branden og slog alarm. En storbrand kunne hurtigt have sat en stopper for alle planerne.

Arbejdet med det gamle apotek skulle omfatte 90 kvm. nybyggeri og ombygning af ca. 480 etagekvm. i den eksisterende bygning. 
Tilbudsmaterialet blev udsendt 30.10.1981 og licitationen skulle afholdes allerede 6.11.1981.  
En håndværkerprotest resulterede dog i en udsættelse til 13.11.

Byrådets første vedtagelse gik ud på, at man højst ville ofre 1,2 mio. kr. Da udgifterne ved restaurering, nybyggeri og inventar ville blive højere, forsøgte byrådet at finde besparelser . Byggeriet skulle være startet 1. december, men blev udskudt på ubestemt tid.   
På det sidste byrådsmøde, i perioden, den 23. december 1981 skulle der tages endelig stilling. Med 13 for, 5 imod og en neutral vedtog Dronninglund Byråd så, at det gamle apotek skulle restaureres for 1,3 mio. kr., og at bygningen bagefter skulle benyttes som en del af Dronninglund Bibliotek. Man havde dermed slået to fluer med et smæk. Apoteket, en bevaringsværdig bygning, blev restaureret, og biblioteket fik afhjulpet pladsproblemerne.  
Den dag arbejdet med restaureringen af apoteket startede, 11. januar 1982, anmodede tre nyvalgte byrådsmedlemmer om at få sagen nybehandlet af det nye byråd. De mente, at pengene i den nuværende økonomiske situation sagtens kunne bruges til noget bedre. 
Lørdag den 3. juli 1982 var arbejdet tilendebragt, og biblioteket holdt åbent hus. 

Det, som skulle have været en midlertidig løsning på max. 10-15 år, blev varig. Ved kommunalreformen i 2007 blev Dronninglund Bibliotek en filial af Brønderslev Bibliotek. I 2007 kunne bibliotekets flytning til apoteket fejre 25 års jubilæum; men det foregik helt upåagtet. 
Som et kuriosum kan nævnes, at Vester Brønderslev Apotek var hjælpeapotek til Dronninglund Apotek i perioden 1887-1899, hvor det blev selvstændigt som det senere Brønderslev Apotek.  

I 1987 udskrev Dronninglund Kommune en arkitektkonkurrence om et nyt rådhus (midtbykonkurrence). Heri indgik også biblioteket. Det gamle bibliotek (i Slotsgade 43) skulle saneres, og der skulle ske tilbygning til Slotsgade 47. Dette projekt blev dog ikke udført.

Den 30. maj 1990 forsvandt muren langs Slotsgade; men lad os begynde med begyndelsen. Muren blev bygget i 1922 og kostede 6000 kr. Det var læge Ingenius Sørensen, som både var sygehuslæge og havde egen praksis i (nuværende) Slotsgade 43, som bekostede den.Udenfor muren var en grøft og en grusvej, så muren skulle værne mod støj, snavs og nysgerrige blikke.
Allerede inden Dronninglund Bibliotek flyttede ind i Lægeboligen i nuværende Slotsgade  43, var der diskussion om murens fremtid, og i de kommende år har muren ofte været til debat , og dens skæbne forelagt byrådet. 6. gang på byrådsmødet 9. juni 1987 stemte 16 medlemmer for fjernelse af muren; men kommunens dårlige økonomi reddede midlertidigt muren. I begyndelsen af 1990 kom der imidlertid skred i sagen. Handelsstandsforeningen kom frem med Projekt Bytorv, og de påtog sig udgifterne ved nedrivning af muren og restaurering af det grønne område ved  biblioteket.  En 24 år lang diskussion fik ende med nedrivning af den 68 år gamle mur.

Den 22.juni 1991 var biblioteket (i apoteket) udsat for en påsat brand. Konditoren i konditoriet overfor opdagede en tidlig morgen flammer oppe på 1. sal, hvor teknisk afdeling befandt sig. Her var sat ild til bl.a. kartotekskort. Biblioteket blev meget skadet, men kunne dog efter en renovering bruges igen. Skaderne beløb sig til 1,2 mil. kroner.  

I år 2000 blev der vedtaget nyt rådhus (tilbygning), hvilket blev ført ud i livet.

Biblioteket blev ikke saneret, kun et depotrum og den tidligere frokoststue, der lå i en tilbygning til Slotsgade 43, blev revet ned, og der skete ingen udbygning af Slotsgade 47.

© Kirsten Sønderkær Brix
7. november 2017