Lån og reserveringer

Her finder du regler for udlån, aflevering og fornyelser.

Lånetid

Lånetiden er 4 uger eller 14 dage.

Ved helligdage eller perioder, hvor Det Mobile Bibliotek ikke kører, kan lånetiden være længere. Af udlånskvitteringen fremgår det altid, hvornår hvert enkelt lån skal afleveres. Du har selv ansvaret for at aflevere, inden lånetiden udløber. 

Hvis der ikke er reserveringer på det lånte, kan det genlånes op til tre gange. Lån kan fornys ved personlig henvendelse, pr. telefon, via internettet eller i appen Biblioteket (hertil kræves pinkode). Bemærk: Lån kan ikke fornys tidligere end syv dage før afleveringsdato.

Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på lånerens eget maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelsen af lånte materialer.

Bestilling af materiale via internettet

Der er mulighed for at reservere/bestille materialer i bibliotekets base via internettet. Dette kræver, at du er oprettet som bruger på biblioteket og har en pinkode.

Du oprettes som bruger ved personlig henvendelse på biblioteket – husk at medbringe gyldig legitimation.

Materialer, som ikke findes på bibliotekerne i Brønderslev Kommune, kan søges og reserveres via den landsdækkende biblioteksbase www.bibliotek.dk.

Bestilling af materiale via appen Biblioteket

Der er mulighed for at reservere/bestille materialer i bibliotekets base via appen Biblioteket. Dette kræver, at du er oprettet som bruger på biblioteket og har en pinkode.

Derudover skal du hente appen Biblioteket til din smartphone eller tablet. Her kan du se mere om, hvordan du bruger appen Biblioteket (åbner i nyt vindue).

Sms og mail: hurtig besked fra biblioteket

Oplys mailadresse eller mobilnummer – så får du besked om hjemkommet materiale. Du får også besked, to dage før at du skal aflevere lånt materiale. Bemærk dog, at du altid selv har ansvaret for at aflevere til tiden, uanset om du modtager en påmindelse eller ej. Vi tager ikke ansvar for indstillinger af spamfilter, mails der forsvinder, fejlsendte sms'er, problemer med telefonnettet, begrænsninger i telefonabonnementer eller lignende.

Du kan altid bede om ikke længere at modtage sms eller e-mail fra os ved at henvende dig til personalet. 

Registrering af lån

Alle lån registreres i bibliotekets database, men lånene slettes, så snart materialet er afleveret. Lånerregistret er i overensstemmelse med gældende registerforskrifter. Der opbevares ikke data om afsluttede lån eller materialehistorik mere end 14 dage tilbage.
OBS: Bibliotekets ansatte har tavshedspligt.

Reservering

Hvis det materiale, du søger, ikke findes på hylderne, kan det reserveres. Biblioteket sender en meddelelse, når det reserverede materiale er hjemkommet. Du kan få besked via almindelig post, e-mail eller sms.