Thomas Ulrik Larsen
Thomas Ulrik Larsen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 Kr
Lokalitet
Hjørnet
Nørregade 1
9330 Dronninglund
Bestil billet(ter)
Musik

Gasolin´

13.02.19
Rockforedrag med Thomas Ulrik Larsen

Masser af succes. Vores største rockband til dato – i hvert fald hvis ambitioner, folkeligt tække og eviggrønne sange er kriteriet. Kim Larsen og Co. professionaliserede rockmusikken og gav den en unik dansk tone, der stadig klinger igennem hos mange nye danske bands. Et både sjovt og eftertænksomt koncertforedrag, hvor Thomas Ulrik Larsen selv spiller udpluk fra Gas-sangbogen – både hits og sjældent hørte numre. Der kommer tekster på skærm, så alle kan deltage i sangen. 

Thomas Ulrik Larsen lever for musikformidling, hvad enten det er som foredragsholder, sangskriver, freelance-guitarist, musikskolelærer eller skribent. Hans artikler har kunnet læses i blandt andet Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Han har med soloprojektet, Lysår, udsendt tre anmelderroste albums, senest ”Teknisk knockout”, som udkom i august 2015.

Thomas Ulrik Larsen har primært turneret med dybtgående album-foredrag om Pink Floyds mesterværker, men anses generelt for en af landets kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne.
Thomas har også været medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin' og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin' er den foreløbig største lyttersucces i serien.

For medlemmer af Dronninglund Borgerforening koster billetterne 100 kr., og de kan købes her>>

Vi anbefaler køb af billetter inden koncerten, men billetter kan også købes i døren, hvis der er flere pladser.

Det er en siddende koncert og dørene til salen åbnes kl. 18.00, så der kan reserveres stole før spisning. Ønsker du at spise inden koncerten, kan du købe "billet" til salatbuffeten her>>

Der er i pausen åben i baren på Hjørnet.

Arrangeret i samarbejde med Dronninglund Borgerforening