Helle Mejlhede
Helle Mejlhede

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
50 kr.
Target
For voksne
Litteratur

En kvinde i Berlin

11.03.20
Hør Helle Mejlhede fortælle om bogen ”En kvinde i Berlin”, der er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. verdenskrig, hvor Den røde Hær erobrede og besatte Berlin.

En bog der siden 1945 har været forsøgt tiet ihjel.

Helle Mejlhede læser udvalgte passager højt og udfolder de litterære kvaliteter i bogen, og hun viser klip fra filmen af samme navn.

”En kvinde i Berlin” udkom i 1954 i USA, året efter i Danmark og, i 1959 kom så den tyske udgave, alt sammen uden at vække særlig opsigt. Tiden var ikke moden til at kapere, hvad forfatteren kunne fortælle. I 2003 blev bogen genudgivet i Tyskland og blev nu en bestseller.

Med den sovjetiske besættelse af Berlin startede jagten på kvinderne, som soldaterne betragtede som krigsbytte og forfatteren blev efter adskillige overgreb en russisk officers ”kvinde” – dermed blev hun tabu for lavere rangerende officerer og menige. Anonyma – som forfatteren kaldes – talte russisk og var i stand til at kommunikere med soldater og befalingsmænd og dermed i stand til at levere skarpe portrætter af enkeltpersoner. Hun sammenlignede de russiske soldater med de tyske mænd, og det faldt ikke ud til de tyske mænds fordel. Anonyma fandt at bla. kvindelig dannelse, der normalt ikke var i høj kurs hos tyske mænd, vakte anerkendelse hos de sovjetiske mænd.

Materialer