Om dette arrangement

Tid
14:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Bakkedraget
Thise
Arrangører
Target
For alle
Børn

Da Mumifamilien kom til Nisseskoven

27.11.22
Tag hele familien med på opdagelse i Nisseskoven, hvor vi skal hjælpe Mumitroldene med at blive klar til jul!

Mumitroldene holder egentlig ikke jul. De plejer at gå i vinterhi, og skånes derfor for vinterens kulde og julens stress og mærkværdige traditioner. Men denne gang vækkes Mumifamilien pludselig af deres dvale, og de bliver meget forbløffet over Filifjonker og Hemulers snak om julens mad, hektiske gaverræs og ikke mindst de mystiske juletræer. Det lyder meget mystisk og farligt. Det hedder Julen.
Brønderslev Bibliotek og Thise I.F. inviterer alle familier med på mission i Thise Bakker, hvor I sammen skal hjælpe Mumi, Snorkfrøken, Mumifar og Mumimor og alle de andre i Mumidalen med at blive klar til jul. Vi skal finde pynt, lys og gaver, der er gemt rundt i skoven og komme i ægte julestemning

Turen starter og slutter ved juletræet i Nisseskoven, som vil være tydeligt markeret med skilte, hvis man parkerer på Ths. O. Løkkensvej og går ad Bakkedraget ved det gamle forsamlingshus i Thise. Ruten vil være cirka 2 km.

Når vi sammen har reddet julen, er der mulighed for at fortsætte julehyggen til juletræsfest i Samlingshuset i Manna-Thise Multihal. OBS: juletræsfesten kræver tilmelding til Borgerforeningen.

Husk sko og påklædning i forhold til vejrforholdene.

Materialer